{"id":3302,"date":"2026-06-18T16:48:32","date_gmt":"2026-06-18T16:48:32","guid":{"rendered":"https:\/\/bolteuropa.com\/?p=3201"},"modified":"2026-06-18T16:58:36","modified_gmt":"2026-06-18T16:58:36","slug":"nicholas-christakis-konference-om-samfundscentreret-ai","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/bolteuropa.com\/da\/2026\/06\/nicholas-christakis-konference-om-samfundscentreret-ai\/","title":{"rendered":"Nicholas Christakis &#8211; Konference om Samfundscentreret AI"},"content":{"rendered":"\n<figure class=\"wp-block-embedpress-embedpress aligncenter\" data-source-id=\"source-162ce1b5-2361-4fa9-a310-7ebcf0b84df1\" data-embed-type=\"Youtube\"><div class=\"gutenberg-block-wraper  \"><div class=\"position-right-wraper ep-embed-content-wraper   \" style=\"position:relative;display:inline-block\"><div class=\"ose-youtube ose-uid-76a3e2a920e4ecdd804e333bc88b9fe2 ose-embedpress-responsive\" style=\"width:600px; height:340px; max-height:340px; max-width:100%; display:inline-block;\" data-embed-type=\"Youtube\"><iframe title=\"WI3EGnXAerk\" allowfullscreen width=\"600\" height=\"340\" src=\"https:\/\/www.youtube.com\/embed\/WI3EGnXAerk?feature=oembed&color=red&rel=1&controls=2&start=true&end=true&fs=1&iv_load_policy=1&mute=1&playsinline=1&autoplay=0&modestbranding=0&cc_load_policy=0\" frameborder=\"0\" allow=\"accelerometer; encrypted-media;accelerometer;autoplay;clipboard-write;gyroscope;picture-in-picture clipboard-write; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture\" referrerpolicy =origin loading=\"lazy\" style=\"width:600px;height:340px;max-width:100%;\"><\/iframe><\/div><\/div><\/div><style>\n                    [data-source-id=\"source-162ce1b5-2361-4fa9-a310-7ebcf0b84df1\"] .ose-embedpress-responsive{\n                        width: 600px!important;\n                        height: 340px!important;\n                        max-height: 340px!important;\n                    }\n                    [data-source-id=\"source-162ce1b5-2361-4fa9-a310-7ebcf0b84df1\"] iframe{\n                        width: 600px!important;\n                        height: 340px!important;\n                        max-height: 340px!important;\n                    }\n                    [data-source-id=\"source-162ce1b5-2361-4fa9-a310-7ebcf0b84df1\"] .embedpress-yt-subscribe iframe{\n                        height: 100%!important;\n                    }\n                    [data-source-id=\"source-162ce1b5-2361-4fa9-a310-7ebcf0b84df1\"] .ose-youtube > iframe{\n                        height: 340px!important;\n                        width: 600px!important;\n                        max-width: 100%!important;\n                    }\n                    [data-source-id=\"source-162ce1b5-2361-4fa9-a310-7ebcf0b84df1\"] .ose-youtube{\n                        height: 340px!important;\n                        width: 600px!important;\n                    }\n                    [data-source-id=\"source-162ce1b5-2361-4fa9-a310-7ebcf0b84df1\"] .ose-giphy img{\n                        height: 340px!important;\n                        width: 600px!important;\n                    }\n                    [data-source-id=\"source-162ce1b5-2361-4fa9-a310-7ebcf0b84df1\"] .ose-google-docs img{\n                        height: 340px!important;\n                        width: 600px!important;\n                    }\n                    [data-source-id=\"source-162ce1b5-2361-4fa9-a310-7ebcf0b84df1\"] .ose-embedpress-responsive.ose-google-photos{\n                        height: 100% !important;\n                        max-height: 100% !important;\n                    }\n\n                    [data-source-id=\"source-162ce1b5-2361-4fa9-a310-7ebcf0b84df1\"] .embera-embed-responsive-provider-gettyimages,\n                    [data-source-id=\"source-162ce1b5-2361-4fa9-a310-7ebcf0b84df1\"] .embera-embed-responsive-provider-gettyimages iframe,\n                    [data-source-id=\"source-162ce1b5-2361-4fa9-a310-7ebcf0b84df1\"] .getty{\n                        width: 600px!important;\n                        height: 340px!important;\n                        max-height: 340px!important;\n                        max-width: 100%!important;\n                    }\n                    <\/style><style>\n                    [data-source-id=\"source-162ce1b5-2361-4fa9-a310-7ebcf0b84df1\"] img.watermark{\n                        display: none;\n                    }\n                    \n                    <\/style><\/figure>\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Nicholas Christakis: [00:00:05] Okay, s\u00e5 mennesker er indlejret i sociale netv\u00e6rk, og disse netv\u00e6rk f\u00f8lger meget specifikke matematiske, biologiske og sociale principper. Og i stigende grad tilf\u00f8jer vi kunstig intelligens i form af online agenter og fysiske robotter blandt os, som interagerer med os, som om de var sociale enheder. Og disse typer agenter, som vi vil tilf\u00f8je til vores systemer, sp\u00e6nder fra f\u00f8rerl\u00f8se biler p\u00e5 vejene til kasseapparater i butikker, til humanoide robotter i hjemmet eller i fabrikker eller p\u00e5 slagmarker eller i brandslukningssituationer, til frakoblede autonome agenter s\u00e5som online bots og digitale AI-assistenter i vores telefoner eller vores briller eller p\u00e5 vores arbejdspladser. Og disse teknologier interagerer med os p\u00e5 en ligev\u00e6rdig m\u00e5de, som om de var mennesker. Og de vil give anledning til hybride systemer af mennesker og maskiner. Og disse systemer tilbyder muligheder for en ny slags social kunstig intelligens.<\/p>\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Nu, lad mig give dig et lille eksempel p\u00e5 dette. N\u00e5r du f\u00e5r en digital assistent, som en Alexa, er producenten af den enhed meget opm\u00e6rksom p\u00e5 menneske-maskine-interaktionen. Og den menneske-maskine-interaktion er optimeret. For eksempel ville du aldrig k\u00f8be Alexa, hvis du hver gang du havde brug for noget fra den, skulle sige, undskyld mig, Alexa, jeg er meget ked af at afbryde dig. Hvis du ikke har noget imod det, ville du s\u00e5 ikke v\u00e6re s\u00f8d at fort\u00e6lle mig ordet? [00:01:35] vejret i morgen, ikke? Dette ville blive betragtet som et absurd niveau af h\u00f8flighed. Du forventer at kunne sige, Alexa, vejret, og s\u00e5 svarer maskinen lydigt. Og det er fint, indtil du bringer den maskine ind i dit hus, og dine b\u00f8rn taler til den maskine og l\u00e6rer at v\u00e6re uh\u00f8flige. Og s\u00e5 g\u00e5r de til legepladsen, og de er uh\u00f8flige over for andre b\u00f8rn. S\u00e5 den maskine, der er blevet tilf\u00f8jet til vores midte, handler ikke kun om menneske-maskine-interaktionen, det handler om menneske-menneske-interaktionen i n\u00e6rv\u00e6r af maskiner. Og hvad jeg er interesseret i, er ikke, hvad det er, men menneske-menneske-interaktionerne i n\u00e6rv\u00e6r af maskiner. Og vi kan bruge en forst\u00e5else af den sociale netv\u00e6rksstruktur og funktion til at vurdere brugen og indvirkningen af social AI inden for og p\u00e5 menneskelige grupper, med respekt til faktorer som tillid og samarbejde, der er n\u00f8dvendige for at grupper af mennesker kan arbejde sammen, uh, og som p\u00e5virker adf\u00e6rden i disse kollektiviter.<\/p>\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Lad mig fremh\u00e6ve noget af det arbejde, vi g\u00f8r, ved at anvende flere tilgange til netv\u00e6rksfors\u00f8g, der involverer, \u00f8h, kunstig intelligens. Disse eksperimenter vurderer, hvordan AI kunne p\u00e5virke strukturen og funktionen af menneskelige sociale interaktioner. [00:02:45] Der er en klasse af kollektive handlingsproblemer i sociale interaktioner, som vi har, der er kendt som koordinationsproblemer. Det vil sige, at disse er problemer, hvor vi skal arbejde sammen for at skabe noget, der er nyttigt. Og nogle gange l\u00f8ser vi disse problemer ved at oprette centraliserede institutioner som politi eller domstole eller regeringer. Men ofte kan vi l\u00f8se kollektive handlingsproblemer, der kr\u00e6ver, at vi koordinerer eller samarbejder med mange mennesker p\u00e5 en decentraliseret m\u00e5de. Vi har faktisk udviklet denne kapacitet. Og en specifik type kollektiv handlingsproblem, som jeg gerne vil starte med i dag, er faktisk koordinering.<\/p>\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">S\u00e5 for eksempel, for at undg\u00e5 denne trafikprop, skal folk koordinere for at g\u00f8re noget forskelligt fra deres naboer. S\u00e5 hvis alle forlader deres hus p\u00e5 samme tid, sidder alle fast i en trafikprop. Men hvis de justerer deres afgangstider og forlader over intervaller, s\u00e5 er ingen i trafikproppen. Nu, selvf\u00f8lgelig, kunne du have en slags central autoritet, der koordinerede dette. I skal tage af sted f\u00f8rst, s\u00e5 I, og s\u00e5 I. [00:03:45] Men ideelt set vil man gerne have en eller anden form for decentraliseret, ikke-top-down m\u00e5de for mennesker at koordinere for at l\u00f8se dette problem.<\/p>\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">S\u00e5 her var vores f\u00f8rste eksperiment, der blev offentliggjort i 2017 om s\u00e5danne hybride systemer, der udforskede, hvordan AI kunne hj\u00e6lpe med denne udfordring. Og vi unders\u00f8gte pr\u00e6stationen af menneskelige grupper, der var engageret i en koordinationsopgave. Vores paradigme var at l\u00e5ne fra datalogi noget kendt som grafcolorering. Dette er et klassisk problem inden for datalogi. Men hvad vi gjorde var, at vi tog det og satte mennesker i den situation. S\u00e5 hvad vi gjorde var, at vi tog 4.000 mennesker og satte dem i 230 online grupper. Disse mennesker blev indsat i disse grupper. Og de blev tilf\u00e6ldigt tildelt en plads inden for et kunstigt netv\u00e6rk, som vi skabte, og strukturen af dette mindede groft om rigtige menneskelige netv\u00e6rk. Og de blev indsat i disse pladser og blev fortalt, at de var tildelt en af tre farver, [00:04:46] en lilla, orange, lilla, orange og pink. Og de blev fortalt, at de skulle v\u00e6lge en farve, der var forskellig fra deres naboer.<\/p>\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Og de fik fem minutter til at g\u00f8re det. S\u00e5 ville disse mennesker se sig omkring p\u00e5 deres naboer. Hver person ville kigge rundt, og de ville sige, for eksempel, denne fyr her er pink. Han ser, at han har en pink nabo og en orange nabo. Hvad han skal g\u00f8re, er at skifte til den lilla farve. Og de r\u00f8de linjer her angiver farvekonflikter. Med andre ord, hvis de to farver p\u00e5 tilst\u00f8dende noder er de samme, f\u00e5r de en r\u00f8d linje. Og de baggrunds-lilla linjer angiver strukturen af de sociale interaktioner. S\u00e5 du s\u00e6tter folkene herinde. De ser sig omkring p\u00e5 deres naboer hvert sekund eller sekund og et halvt. De laver et skift i overensstemmelse med m\u00e5let om, at alle skal v\u00e6lge en farve, der er forskellig fra deres naboer i l\u00f8bet af de n\u00e6ste fem minutter. Og hvis de g\u00f8r det, s\u00e5 og kun s\u00e5 vil de blive betalt. Jeg vil betale jer for at arbejde sammen. Og hvis I alle arbejder sammen p\u00e5 en decentral m\u00e5de for at l\u00f8se problemet, s\u00e5 f\u00e5r I alle betalt. Ellers f\u00e5r I intet, okay? S\u00e5 her er hvad der sker i dette eksperiment. Her p\u00e5 x-aksen er tiden i sekunder op til fem-minutters m\u00e6rket. [00:05:47] Spillet varer fem minutter, nede over her et sted. Og her p\u00e5 y-aksen er m\u00e5lfunktionen eller antallet af farvekonflikter. Og s\u00e5 her i starten er der 12 farvekonflikter. De f\u00e5r tilf\u00e6ldigt tildelt deres startfarver. Og det vises her p\u00e5 dette lille histogram lige der. Og s\u00e5 begynder folk at se sig omkring og skifte deres farver. Du ved, de skifter, og de skifter. Og de n\u00e5r til dette punkt her, hvor de nu har n\u00e5et en situation, hvor der er en farvekonflikt mellem disse to personer. Og denne konflikt, men, hvad vi kalder en uoprettelig konflikt. S\u00e5 de lyse orange linjer er resolvable konflikter. Det er denne fyr her. Han kan lave et tr\u00e6k til lilla, der l\u00f8ser konflikten. Men disse fyre her, der er orange, er der ingen tr\u00e6k, de kan lave, der reducerer antallet af farvekonflikter i deres nabolag, ikke sandt? Denne fyr kan ikke skifte til lilla, fordi, faktisk, hvis han skifter til lilla, vil han have flere konflikter. Han har, ligesom, fire lilla naboer. Og han kan ikke skifte til pink, fordi han har to pink naboer. S\u00e5 han kigger og siger, godt, den mindste konflikt jeg har, er bare at blive orange. S\u00e5 nu er denne gruppe fastl\u00e5st, ikke? [00:06:49] De har en uoprettelig konflikt, og der kan ikke ske noget. Ingen fremskridt kan g\u00f8res i l\u00f8sningen af det kollektive handlingsproblem, f\u00f8r en af disse to personer foretager et kontraintuitivt tr\u00e6k, skifter farver til lilla eller pink, og midlertidigt \u00f8ger konflikterne. Og det er faktisk, hvad der sker. Og s\u00e5 g\u00e5r tiden, og menneskene ved 245 sekunder l\u00f8ser problemet. Maskinen opdager l\u00f8sningen, stopper spillet og betaler dem, okay?<\/p>\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Nu, fordi vi var snedige, hvad vi gjorde var, at vi udf\u00f8rte nogle eksperimenter, hvor vi hemmeligt erstattede nogle af menneskene med bots. Og vi evaluerede, hvordan tilf\u00f8jelsen af AI-udrustede bots til at skabe et hybrid system p\u00e5virkede gruppepr\u00e6stationen. Er det muligt at tilf\u00f8je nogle bots til menneskegrupper og forbedre deres evne til at koordinere, n\u00e5r de st\u00e5r over for en s\u00e5dan udfordring? Og hvad vi gjorde, var, at vi tilf\u00f8jede tre bots, og vi eksperimenterede med to akser. Hvor botsene blev placeret, hvor de tilf\u00e6ldigt blev lukket ind i netv\u00e6rket, hvor de blev sat ind i [00:07:51] midten af netv\u00e6rket, eller hvor de blev sat ind i periferien af netv\u00e6rket. Og vi manipulerede tilf\u00e6ldigt med deres form for AI-kapacitet her p\u00e5 en meget triviel og simpel m\u00e5de. Nemlig, vi manipulerede med, om botsene agerede perfekt eller agerede med lidt st\u00f8j.<\/p>\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I perfektion situationen, hver halvandet sekund, kiggede botsene rundt p\u00e5 deres naboer, og s\u00e5 valgte de den farve, der havde f\u00e6rrest konflikter med deres naboer. Hvad du m\u00e5ske ville t\u00e6nke p\u00e5 som irrationel adf\u00e6rd. I 10% st\u00f8jsituation, gjorde de det, men 10% af tiden, valgte de en tilf\u00e6ldig farve. Og i 30% st\u00f8jsituation, gjorde de det, men 30% af tiden, valgte de en tilf\u00e6ldig farve. S\u00e5 vi gjorde botsene, lad os sige, mere og mere fejlbarlige, mere og mere st\u00f8jende.<\/p>\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Og s\u00e5 kiggede vi p\u00e5, vi havde, jeg tror, noget som, lad os starte med en kontrolgruppe. Vi plottede her p\u00e5 x-aksen er tid, og disse er overlevelseskurver. P\u00e5 y-aksen er sandsynligheden for, at gruppen som helhed ikke har l\u00f8st koordinationsspillet. S\u00e5 her, hvis du kigger her, for eksempel i begyndelsen, ved tid nul, [00:08:51] 100% af de eneste menneskegrupper, sessionerne med kun mennesker, er i orange. I begyndelsen har 100% af de menneske-only grupper ikke l\u00f8st spillet. Og s\u00e5 som tiden g\u00e5r, l\u00f8ser flere og flere af menneskegrupperne spillet, s\u00e5dan at ved slutningen af de fem minutter, m\u00e5ske 60% af de menneske-only grupper har l\u00f8st spillet.<\/p>\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">N\u00e5, hvad der sker, er, at hvis du s\u00e6tter 10% st\u00f8jende bots i den centrale position i netv\u00e6rket, f\u00e5r du m\u00e6rkbart forbedret ydeevne. Her var betydeligt flere grupper af folk i stand til at l\u00f8se problemet, n\u00e5r bots, der havde en smule st\u00f8j, blev tilf\u00f8jet til midten. Faktisk reducerede de den mediane l\u00f8sningstid fra 232 sekunder til 103 sekunder. Der er ogs\u00e5 andre fund i disse data. Perfekte bots og alt for st\u00f8jende bots var begge til ingen nytte. Du havde brug for en vis kalibrering. Det var de 10% st\u00f8jende bots, der var de mest hj\u00e6lpsomme. Og ogs\u00e5 positionen af bots havde en vis indvirkning. Men vigtigt i disse eksperimenter fandt vi ogs\u00e5, at mennesker, som ikke var forbundet til bots, [00:09:52] som var l\u00e6ngere v\u00e6k i netv\u00e6rket. S\u00e5 i graferne var der nogle mennesker, der var forbundet til bots, og s\u00e5 nogle andre, som ikke var. Vi fandt, at selv de mennesker begyndte at \u00e6ndre den m\u00e5de, de spillede p\u00e5. S\u00e5 der var en ripple-effekt, en kaskadeffekt. Fordelene ved, hvordan boten interagerede med sine mennesker, spredte sig gennem netv\u00e6rket og begyndte s\u00e5 at p\u00e5virke menneske-menneske interaktioner l\u00e6ngere og l\u00e6ngere v\u00e6k i netv\u00e6rket. Med andre ord, bots hjalp mennesker til at hj\u00e6lpe sig selv, og fordelene ved st\u00f8jen spredte sig inden for dette sociale system.<\/p>\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Lad mig nu yderligere afklare ideer ang\u00e5ende denne kollektive udfordring, og hvordan disse enkle AI-agenter muligvis kan hj\u00e6lpe med en anden analogi. Forestil dig, at du har et plan. Dette er som gradient descent i maskinl\u00e6ring, for eksempel. S\u00e5 du har et plan, og du har bakker og et bjerg. Og du har forskellige bakker, okay, med forskellige h\u00f8jder. Og du har et bjerg heroppe, der er det h\u00f8jeste bjerg. S\u00e5 du bliver droppet, jeg tager fire af jer, og jeg droppede jer et sted her, og jeg h\u00e5ndjernede jer sammen, hver af jer ser i en anden kardinalretning, [00:10:54] og jeg blindede jer. Og jeg siger til jer, find det h\u00f8jeste bjerg. S\u00e5 I taler sammen og siger, hvorfor tager vi ikke hver is\u00e6r et skridt i vores retning og rapporterer tilbage til holdet? S\u00e5 du tager et skridt mod nord, og du siger, det g\u00e5r op ad herfra. Og syd siger, det g\u00e5r ned ad herfra. Og \u00f8st og vest siger, det er sidel\u00e6ns herfra. S\u00e5 I enes om, lad os tage et skridt mod nord. Og I forts\u00e6tter med at g\u00f8re dette iterativt, indtil I n\u00e5r et punkt, hvor I alle siger, det g\u00e5r ned ad herfra.<\/p>\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Har du fundet det h\u00f8jeste bjerg? Nej. (...) Hvad har du gjort? Du har fundet den n\u00e6rmeste bakke.<\/p>\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Vil du nogensinde finde det h\u00f8jeste bjerg? Nej. Du vil aldrig finde det h\u00f8jeste bjerg. Du er fastl\u00e5st. Du er lokalt optimeret, men globalt sub-optimeret. Og for at kunne optimere globalt, har du brug for lidt st\u00f8j. Du skal lejlighedsvis tillade denne gruppe af mennesker at tage et kontraintuitivt skridt ned ad bjerget eller ned ad bakken. S\u00e5 de tager nogle gange tilf\u00e6ldigvis en sekvens af skridt, indtil de kommer tilbage p\u00e5 planet. Og s\u00e5 navigerer de rundt om denne fitnesslandskab, og udforsker alle disse toppe, indtil de ender p\u00e5 denne top. [00:11:56] Og denne h\u00f8je top tendens, det globale optimum, har tendens til at v\u00e6re en modtagelsestilstand, fordi det kr\u00e6ver meget mere st\u00f8j at komme v\u00e6k fra denne top end fra de andre toppe. Og s\u00e5 oscillerer du nu rundt om det globale optimum. S\u00e5 i vores arbejde har vi udforsket denne form for simpel programmering indsat i sociale systemer for at se, om vi kan forbedre menneskers pr\u00e6station i forhold til forskellige former for kollektive handlingsproblemer.<\/p>\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Nu er et andet kollektivt handlingsproblem involveret, som er en anden udfordring, nemlig samarbejde, ikke koordinering. Mennesker skal ofte samarbejde for at producere, hvad der kaldes et offentligt gode. Og et fyrt\u00e5rn er et af de kanoniske eksempler p\u00e5 et offentligt gode. Offentligt gode har to kanoniske egenskaber. F\u00f8rst og fremmest, det er hvad der kaldes ikke-ekskluderbart. Og det betyder, at andre personer ikke kan forhindres i at bruge det. Hvis du bygger et fyrt\u00e5rn for din egen personlige skyld, fordi du navigerer p\u00e5 havet og ikke vil crash ind i kysten, s\u00e5 er det godt for dig, men du kan ikke stoppe andre fra at bruge det, okay? Ikke-ekskluderbart. [00:12:58] Og desuden, det er ikke-rivaliserende. Det betyder, at forbrug af \u00e9n person ikke reducerer forbrug af andre. Hvis jeg bruger lyset fra mit fyrt\u00e5rn, er der ikke mindre lys til dig at bruge. Og dette er i mods\u00e6tning til, for eksempel, et stykke kage. Hvis jeg har et stykke kage, er det mit, rigtigt? Jeg kan forhindre dig i at spise det. Og hvis jeg spiser det, er der intet tilg\u00e6ngeligt for dig, okay? S\u00e5 offentligt gode har disse egenskaber, og det er disse egenskaber, der g\u00f8r det meget vanskeligt at producere offentlige goder. For n\u00e5r det kommer til at bygge et fyrt\u00e5rn, er det meget fristende at stille dine individuelle interesser mod grupperne. Hvis du ikke bidrager til at bygge fyret, kan du stadig drage fordel af det. Og s\u00e5 er alle fristet til at g\u00f8re ingenting, og s\u00e5 bliver fyrt\u00e5rnet ikke bygget til skade for alle. Og det er ogs\u00e5 v\u00e6rd at understrege, at offentlige goder er nyttige, fordi man faktisk kan producere ting med dem, s\u00e5som sikker s\u00f8rejse. Og som s\u00e5dan er underinvesteringen i offentlige goder et alvorligt problem i vores samfund og er ogs\u00e5 blevet kendt som tragedien i f\u00e6llesarealerne. Disse offentlige goder, for eksempel, normer for tillid, som vi opretholder blandt os er effektive. [00:14:01] T\u00e6nk p\u00e5, da du var i high school. Nogle af jer gik p\u00e5 en high school, hvor eleverne stolede p\u00e5 hinanden, og det bet\u00f8d, at I kunne lade jeres rygs\u00e6kke st\u00e5 alene i gangen uden at bekymre jer for, at nogen ville stj\u00e6le dem. Andre af jer gik p\u00e5 high schools, hvor der ikke var de samme normer for tillid, og nu m\u00e5tte I l\u00e5se jeres rygs\u00e6k eller have den med jer hele tiden. I hvilken af de to omgivelser tror du ville du have bedre l\u00e6ring? Rigtigt? I den f\u00f8rste omgivelser. S\u00e5 den norm, der kollektivt opretholdes, er produktiv. I dette tilf\u00e6lde, produktiv for l\u00e6ring. Her, produktiv for sikker s\u00f8rejse og s\u00e5 videre.<\/p>\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">S\u00e5 samarbejde i menneskelige grupper for at producere offentlige goder er udfordrende, og forskellige mekanismer er n\u00f8dvendige for at opretholde det. Vi har udf\u00f8rt mange eksperimenter, der involverer at placere mennesker i netv\u00e6rksgrupper og bede dem om at spille forskellige slags offentlige goder-spil med deres naboer, ved at manipulere mange strukturelle og andre tr\u00e6k gennem \u00e5rene. S\u00e5 for eksempel begyndte vi for \u00e5r tilbage med et eksperiment, hvor folk blev sat ind i et netv\u00e6rk som dette. De blev introduceret for deres naboer, og de spillede et offentligt goder-spil fra, som, adf\u00e6rds\u00f8konomi, [00:15:03] hvor jeg kunne give lidt penge til hver af mine naboer. Jeg tager en dollar, og jeg deler den mellem mine naboer. Og s\u00e5 fordobler videnskabsfolkene dollaren. S\u00e5 lad os sige, at jeg har fire naboer. Lad os sige, at jeg har tre naboer, og jeg giver en dollar til gruppen. Det bliver to dollars. De to dollars bliver delt mellem os fire. S\u00e5 hele gruppen f\u00e5r rigdom ved to dollars, men jeg f\u00e5r kun 50 cent tilbage. De to divideret med de fire, jeg f\u00e5r 50 cent tilbage. S\u00e5 jeg m\u00e5 ofre noget for andres skyld. S\u00e5 naturligvis siger alle, jeg vil ikke ofre. Lad hver anden idiot give pengene. Jeg vil ikke give noget, og forh\u00e5bentlig vil andre bidrage. Men selvf\u00f8lgelig, hvis alle g\u00f8r det, f\u00e5r man en sammenbrud igen. Og den bedste adf\u00e6rd er, hvis alle bidrager maksimalt. S\u00e5 her i denne situation starter vi spillet. De bl\u00e5 prikker er, de bl\u00e5 personer er de venlige samarbejdsvillige personer. De giver maksimalt til deres naboer, og de skaber offentlige goder, som at bygge fyrt\u00e5rnet. Og de r\u00f8de prikker er udnytterne, der ikke giver nogen bidrag, ogs\u00e5 kendt som defektorer. Og hvad vi finder i dette eksperiment er, at vi reproducerer et resultat, der har v\u00e6ret kendt i 30 \u00e5r, [00:16:03] som er, at samarbejde kollapser i grupper, ikke? Ved slutningen af spillet, flere runder senere, bliver stort set alle til en defektor, undtagen disse sm\u00e5 bl\u00e5 mennesker her p\u00e5 siden, der holder civilisationen i live, du ved, blandt sig selv. Du kan ogs\u00e5 t\u00e6nke p\u00e5, igen, for at n\u00e6vne gymnasiet for de studerende. Husk den situation, hvor din biologil\u00e6rer tildelte fire af jer at lave et gruppeprojekt, og I ville f\u00e5 den samme karakter. Og du blev tildelt til tre andre tabere. S\u00e5 nu har du to valg. Enten laver du alt arbejdet, og de f\u00e5r ogs\u00e5 A'er, fordi du \u00f8nsker en A. Eller du siger, det er latterligt. Jeg vil ikke have disse dovne fyre til at drage fordel af mit h\u00e5rde arbejde. Og du siger, jeg vil ikke lave noget heller, og I f\u00e5r alle karakteren F, ikke? Det er et forf\u00e6rdeligt dilemma. N\u00e5, hvad der sker her er, at mennesker til sidst v\u00e6lger den sidste mulighed. De v\u00e6lger alle at f\u00e5 F'er, fordi de ikke vil v\u00e6re idioter og forts\u00e6tte med at bidrage. S\u00e5 samarbejde kollapser i sociale systemer som et generelt resultat. Men hvad vi gjorde var, at vi endnu en gang tilf\u00f8jede nogle, om end forskellige slags Bots til systemet. Vi tilf\u00f8jede nogle Bots, der var udstyret med meget enkel A. [00:17:05] Og disse Bots var ligesom sm\u00e5 \u00e6gteskabsmeglere. De m\u00e6gler sociale interaktioner. De kiggede rundt omkring sig lokalt p\u00e5, hvem der interagerede med hvem, og de gav forslag til folk i systemet. Du ved hvad? Du b\u00f8r bryde b\u00e5ndet til den defektor, der udnytter dig, og danne et b\u00e5nd til denne flinke fyr herovre i stedet. Og denne milde omledningsr\u00e5dgivning, der kun anvender lokal viden. Der er ingen l\u00e6rer der beordrer folk til at v\u00e6re venlige. Ingen politi. Ingen domstol. Ingen central myndighed, der udf\u00f8rer dette. Bare handler p\u00e5 lokal viden, fandt vi, at disse Bots kunne, i vores eksperimenter med over 1.000 mennesker i 64 grupper, ikke kun stabilisere samarbejdet, men for f\u00f8rste gang nogensinde viste vi et resultat, der viste, at samarbejdet faktisk kunne \u00f8ges fra basislinjen, n\u00e5r disse typer Bots blev tilf\u00f8jet. Og DeepMind efterf\u00f8lgende replikerede vores resultater og udvidede dem i et andet papir, der dukkede op omkring et \u00e5r eller to efter dette.<\/p>\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">I et endnu et eksperiment udforskede vi, hvordan bots kunne p\u00e5virke gruppe kreativitet. [00:18:07] fordi det er sv\u00e6rt at finde nye ideer. Teori og eksperimenter antyder, at grupper muligvis bedre kan identificere og bevare innovationer end enkeltpersoner ved at dele deres opdagelser.<\/p>\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Men innovation inden for grupper st\u00e5r over for egne udfordringer, herunder gruppet\u00e6nkning. Rigtigt? Hvis du s\u00e6tter en gruppe mennesker sammen, kan de for tidligt konvergere p\u00e5 en suboptimal id\u00e9.<\/p>\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Eller du kunne forestille dig, at en gruppe mennesker kollektivt kunne have st\u00f8rre visdom, kunne v\u00e6re i stand til at komme op med flere ideer. For eksempel, hvis du giver en gruppe mennesker opgaven at perfektionere en fiskestang, s\u00e5 ved du, at den f\u00f8rste person m\u00e5ske siger, jamen, hvorfor s\u00e6tter vi ikke en krog i enden af noget snor? Og s\u00e5 holder personen snoren med en krog. Og nogen siger, hvorfor s\u00e6tter vi ikke en stok til snoren? \u00c5h, det er en god id\u00e9. S\u00e5 de kombinerer deres viden og g\u00f8r det. Og nogen siger, jamen, agnen med kroken flyder p\u00e5 overfladen. Lad os tilf\u00f8je en b\u00f8lge, s\u00e5 den g\u00e5r ned. N\u00e5, nu g\u00e5r den for langt ned. Hvad med, at vi tilf\u00f8jer en bobber, s\u00e5 vi ved, hvor den er, og s\u00e5 videre. Og s\u00e5 innoverer folk, deler viden indbyrdes, bevarer viden over tid, [00:19:08] og du f\u00e5r disse kulturelle artefakter, der er det sammensatte produkt af flere personer, der deler ideer og er kreative.<\/p>\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">S\u00e5 vi \u00f8nskede at skabe et spil, hvor grupper af mennesker s\u00f8gte i et landskab efter en optimal id\u00e9. Og vi besluttede at bruge substantiver som en proxy for id\u00e9er. Vi tog 20.000 substantiver fra det klassiske computer science word-to-vec corpus. S\u00e5 vi tog 20.000 substantiver. Og afstanden mellem disse substantiver kunne defineres ved hj\u00e6lp af cosine similarity metrik. Du kan forestille dig et hyperdimensionelt vektorrum, hvor kat er mere lig hund end det er til skrivebord. Og m\u00e5den, de gjorde dette p\u00e5, var ved at se p\u00e5, hvor ofte ordene kat og hund co-optr\u00e5dte p\u00e5 websteder. S\u00e5 de havde et univers af websteder og et univers af 20.000 substantiver. Og de sagde, at disse to substantiver ofte co-optr\u00e5dte, og disse to andre substantiver co-optr\u00e5dte ikke ofte. De skabte et 300-dimensionelt vektorrum. [00:20:08] Og nu kan du beskrive, hvor like er to substantiver. Og vi besluttede at bruge substantiver som en proxy for id\u00e9er. Vi tog disse 20.000 substantiver. Og s\u00e5 valgte vi et s\u00e6t af substantiver. Forestil dig, at vi valgte \u00e9t substantiv, men vi valgte et s\u00e6t. \u00c9t substantiv tilf\u00e6ldigt fra alle disse, som braggadocio, for eksempel, var et substantiv. S\u00e5 vi valgte braggadocio. Og vi siger, at det er den perfekte id\u00e9, som vi vil have denne gruppe mennesker til at finde. Og s\u00e5 falder alle de substantiver, der er t\u00e6t p\u00e5 braggadocio, v\u00e6k i dette vektorrum. S\u00e5 du har det toppsubstantiv, der f\u00e5r flest point, 20.000 point, og alle de andre substantiver til de substantiver, der er l\u00e6ngst v\u00e6k. Og vi putter menneskelige v\u00e6sener ind i dette system og siger, find dette ord. Vi fort\u00e6ller dem ikke ordet. Og s\u00e5 fort\u00e6ller vi dem pointv\u00e6rdien af ordene. S\u00e5 de begynder at g\u00e6tte. Og mens de g\u00e6tter, f\u00e5r de feedback. Og de siger, ah, dette ord har flere point end et andet ord. Og de kommer t\u00e6ttere og t\u00e6ttere p\u00e5, og de begynder at dele viden med hinanden. De pr\u00f8ver at v\u00e6re kreative for at l\u00f8se problemet.<\/p>\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">S\u00e5 hver substantiv er relateret til andre i et semantisk rum eller et uhyggeligt landskab. [00:21:10] Og vi havde 18 forskellige m\u00e5l-substantiver, som om vi trak et bjerg op fra landskabet af disse 20.000 substantiver p\u00e5 18 forskellige steder i 18 forskellige landskaber. Og disse substantiver var bevidst us\u00e6dvanlige, som fratricid, skohorn, sarkom, kortl\u00e6gning og s\u00e5 videre. Og s\u00e5 udf\u00f8rte vi eksperimenter involverende flere betingelser, hvor folk var alene og pr\u00f8vede at navigere i landskabet, hvor folk var i grupper og arbejdede sammen for at navigere i landskabet, eller hvor folk var i grupper, men ogs\u00e5 havde nogle bots derinde for at hj\u00e6lpe dem med at v\u00e6re kreative. Og bots fungerede, fordi de kunne videregive information fra en region af netv\u00e6rket til en anden ved at kommunikere med hinanden. S\u00e5 for eksempel kunne bot nummer to videregive ordet himmel eller bil til bot nummer et. S\u00e5 her er et netv\u00e6rkseksempel.<\/p>\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Vi bringer folk ind. De firkantede prikker er bots. Og denne bot har fire interaktioner, og denne bot har, jeg ved ikke, seks eller syv interaktioner. Menneskene starter med at g\u00e6tte. [00:22:12] De har slet ingen basis for et g\u00e6t i den f\u00f8rste runde af spillet. De g\u00e6tter p\u00e5 himmel, bil, kanin, rotte, hund, kat, skrivebord. Hvis jeg bad jer om at v\u00e6lge et substantiv at g\u00e6tte, ville I g\u00e6tte hus eller sol eller m\u00e5ne eller kat eller hund eller et lille typisk substantiv. Og nu bliver de fortalt pointv\u00e6rdien, alts\u00e5 hvor lignende ordet rotte, hund, kat, skrivebord osv. er i forhold til sarcoma. Og s\u00e5 bliver de fortalt pointv\u00e6rdien af disse substantiv i relation til det m\u00e5lrettede substantiv, som er sarcoma. Og derefter bliver disse pointv\u00e6rdier annonceret til dem. Og s\u00e5 kan denne bot se p\u00e5 pointv\u00e6rdierne for menneskene omkring den og kan viderebringe enten et tilf\u00e6ldigt valg til denne bot eller den h\u00f8jeste pointv\u00e6rdi eller den laveste pointv\u00e6rdi, en slags bagd\u00f8rs kommunikationskanal, der spreder information fra en gruppe mennesker, der fors\u00f8ger at l\u00f8se problemet, til en anden gruppe. S\u00e5 lad os se p\u00e5 nogle eksempler for at kunne forst\u00e5 dette bedre, fordi det kan v\u00e6re sv\u00e6rt at forst\u00e5. Folk spillede dette spil i omkring 25 runder. Og her er cosine-ligheden med et m\u00e5lrettet substantiv, som er ordet fratricide. Okay, der er 20.000 substantiver. [00:23:13] Fratricide har 20.000 point. Og de andre ord har andre point. Og her er en enkelt person, en person alene, der g\u00e6tter. S\u00e5 deres f\u00f8rste g\u00e6t er bit. Og de f\u00e5r at vide, hvor lignende ordet bit er i forhold til fratricide. Og s\u00e5 er deres n\u00e6ste g\u00e6t f\u00f8dsel. Og de f\u00e5r et stort l\u00f8ft i cosine-ligheden, fordi man kan forestille sig, at ordet f\u00f8dsel er t\u00e6ttere p\u00e5 ordet fratricide end ordet bit. Okay? Og s\u00e5 g\u00e6tter de. De pr\u00f8ver penge n\u00e6ste gang. Det er d\u00e5rligere. S\u00e5 pr\u00f8ver de abe. Det er endnu v\u00e6rre. De tjekker. De laver en sundhedstjek. De pr\u00f8ver f\u00f8dsel. Det hopper op igen. S\u00e5 pr\u00f8ver de baby. Det er ikke et d\u00e5rligt g\u00e6t. F\u00f8dsel til baby. Men baby tager dem l\u00e6ngere v\u00e6k fra fratricide. Og s\u00e5 dame og s\u00e5 videre. Og de navigerer. Og de g\u00e6tter. Og de g\u00e6tter. Og de g\u00e6tter. Og de kommer ikke t\u00e6ttere p\u00e5 fratricide til sidst. Nu i denne anden situation har vi en gruppe mennesker, men ingen bots. Og nu kan folk, udover at lave deres egne g\u00e6t, se g\u00e6ttene fra folkene omkring dem. Og bygge videre p\u00e5 andres ideer. Okay? Skabt. Som at lave fiskestangen sammen. [00:24:13] S\u00e5 denne person, deres f\u00f8rste g\u00e6t er hund. Men deres n\u00e6ste g\u00e6t er skjold. Man kan se, at skjold er t\u00e6ttere p\u00e5 fratricide end hund er. Og denne person g\u00e6tter og g\u00e6tter og f\u00e5r input fra sine naboer. Og til sidst kommer de t\u00e6ttere og t\u00e6ttere. De ender med ordet fjende. Okay? Faktisk var soldat deres bedste g\u00e6t. Havde den h\u00f8jeste pointv\u00e6rdi under deres forl\u00f8b.<\/p>\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">S\u00e5 hvordan betydede det at tilf\u00f8je robotterne? Dette viser igen opsummeringen af resultaterne. P\u00e5 x-aksen er runden. P\u00e5 y-aksen er gennemsnittet af kosinusligheden i dette hyperdimensionale vektorrum, hvilket er et m\u00e5l for gruppepr\u00e6station. Og her er en gruppe mennesker, der handler, g\u00e6tter alene. S\u00e5 de mennesker, der g\u00e6tter p\u00e5 egen h\u00e5nd, klarer sig ikke s\u00e6rlig godt, ikke? De, de, du ved, det er bare tilf\u00e6ldigt, om de kan p\u00e5 en eller anden m\u00e5de, eller, du ved, en iboende evne i hver enkelt menneske. De bliver lidt bedre med tiden, n\u00e5r de kommer t\u00e6ttere. Alle grupper overg\u00e5r de solo. Og dette er et gammelt resultat, der er kendt. En gruppe mennesker er mere kreativ end et ellers lignende s\u00e6t af soloud\u00f8vere i samme st\u00f8rrelse. Men hvad vi finder er, at hvis vi tilf\u00f8jer den mest lignende robot, robotten der kiggede p\u00e5 sine naboer, [00:25:17] og fandt, hvad der er deres lokale konsensus her? Mine mennesker synes at t\u00e6nke, at dette er et godt ord. Og s\u00e5 sender den det videre til robotten i en fjern del af netv\u00e6rket. Den robot forbedrede v\u00e6sentligt pr\u00e6stationen af denne gruppe mennesker for at lave en opdagelse. Du b\u00f8r kunne forestille dig, hvordan dette kunne fungere i en gruppe ingeni\u00f8rer eller andre vidensarbejdere. Hvordan, ligesom, du kan distribuere viden p\u00e5 en effektiv m\u00e5de, undg\u00e5 gruppet\u00e6nkning og fremme kreativitet ved at designe robotter, der hj\u00e6lper mennesker til at hj\u00e6lpe sig selv. Robotten her har ikke, har ikke en hjerne. Den tilbyder ikke selv forslag. Den hj\u00e6lper bare mennesker med at sprede ideerne blandt sig selv.<\/p>\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">S\u00e5 enkle AI-agenter med fortolkeligt adf\u00e6rd kan styrke kapaciteten til kreativ opdagelse i menneskegrupper ved at dele ideer, omkring hvilke der er lokal konsensus i en del af gruppen med mennesker i en fjern del af gruppen. Og som et resultat kan gruppen pr\u00e6stere bedre.<\/p>\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Nu har vi ogs\u00e5 begyndt at eksperimentere med fysiske systemer. Og vi har tilf\u00f8jet humanoide og ikke-humanoide robotter [00:26:19], der er udstyret med simpel AI til ansigt-til-ansigt grupper af mennesker og vist, hvordan de kan lette samarbejdet mellem grupper af mennesker ved at hj\u00e6lpe dem med at overvinde friktion eller en manglende evne til at samarbejde i deres interaktioner. Et af mine yndlingseksempler p\u00e5 dette er et eksperiment, jeg lavede med min tidligere kandidatstuderende, Maggie Traeger, som er bagved og nu er assistentprofessor ved Notre Dame. Dette eksperiment, vi tog tre rigtige mennesker, der kom ind i laboratoriet, og en humanoid robot. Vi designede et lille spil, et lille jernbanespor-spil, der spilles p\u00e5 en tabletcomputer, og denne gruppe af mennesker og en robot havde til opgave at l\u00e6gge jernbanespor fra punkt A til punkt B, ligesom sm\u00e5 Thomas the Tank Engine jernbanespor. Og s\u00e5 gav vi dem nogle stykker, som de kunne v\u00e6lge fra p\u00e5 tabletten, som lige stykker og buede stykker. Men vi konstruerede lejlighedsvis, selvom det s\u00e5 ud som om der var en blanding af stykker og at de i princippet skulle kunne g\u00e5 fra punkt A til punkt B, vi havde bandlyst det, s\u00e5 de ikke var det rette antal buer til at tillade dem at komme fra punkt A til punkt B. [00:27:21] S\u00e5 de kunne ikke g\u00f8re det. De kunne ikke l\u00f8se problemet uden at vide det. Okay? S\u00e5 f\u00f8rst ville hver person tage en tur med at l\u00e6gge et stykke spor, s\u00e5 den n\u00e6ste person og den n\u00e6ste person. De arbejder sammen for at forbinde punkt A til punkt B p\u00e5 deres tablets.<\/p>\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Og hvad vi gjorde i dette eksperiment var, at vi manipulerede, og de spillede 30 runder af dette spil i denne virtuelle verden, og vi havde 51 grupper, vi manipulerede den samtalestil, som robotterne anvendte, specifikt om robotten udtrykte s\u00e5rbarhed ved at anerkende en fejl. S\u00e5 robotten sagde, du ved, jeg lavede en fejl. Eller om robotten fortalte far-jokes. Jeg g\u00e5r ud fra, at alle ved, hvad far-jokes er. Okay. Vi fik ogs\u00e5 robotten til at fort\u00e6lle, for \u00f8vrigt, det er et kulturelt universelt, som antropologer i den amazonske jungle har set p\u00e5 blandt oprindelige folk, og f\u00e6drene der fort\u00e6ller ogs\u00e5 far-jokes. Og b\u00f8rnene er s\u00e5dan, jeg kan ikke tro, at fars dumme vittigheder. Men anyway, og faktisk er der en teori om, hvad far-jokes er designet til at h\u00e6rde b\u00f8rnene p\u00e5 en m\u00e5de. Dette er en teori. Men anyway, det er en helt anden tangent. Anyway, vi fik vores robotter til at fort\u00e6lle far-jokes eller udtrykke s\u00e5rbarhed. [00:28:21] Og det, vi var interesserede i at finde ud af, var, om \u00e6ndringer i robotternes tale havde magten til ikke kun at p\u00e5virke, hvordan folk interagerer med robotter, men ogs\u00e5 hvordan folk interagerer med hinanden. Og igen tilbyder dette udsigten til at \u00e6ndre sociale interaktioner ved at introducere kunstige agenter i hybride systemer af mennesker og maskiner.<\/p>\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">S\u00e5 her er et lille eksempel p\u00e5, \u00e5h, og jeg fortalte ikke resultaterne. Her er, her er n\u00e5r vi har, s\u00e5 disse, tykkelsen p\u00e5 disse linjer, vi s\u00e6tter videokameraer op til at overv\u00e5ge, hvem der taler med hvem, og hvor meget de taler. Og tykkelsen p\u00e5 disse linjer indikerer, hvor meget person to taler til person et, og s\u00e5 videre. S\u00e5 person et taler ikke meget til robotten. Det er en tynd linje. Og n\u00e5r du havde neutrale robotter, f\u00e5r du dette m\u00f8nster. Men n\u00e5r du havde den s\u00e5rbare robot, bliver alle disse linjer tykkere, og de udlignes. S\u00e5 vi fandt ud af, at en s\u00e5rbar robot \u00f8gede ligheden i tale blandt menneskerne, \u00f8gede lydstyrken i tale blandt menneskerne, og faktisk, i separate resultater, [00:29:22] \u00f8gede tilfredsheden hos menneskerne i den slags milj\u00f8.<\/p>\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Og her er bare et klip af to forskellige runder, der illustrerer, at robotten taler p\u00e5 en neutral m\u00e5de f\u00f8rst, i passiv stemme, som ikke p\u00e5virker menneskelig kommunikation s\u00e5 meget. Robotten siger, p\u00e5 en meget Reagan-agtig m\u00e5de, der blev lavet en fejl.<\/p>\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Men i den n\u00e6ste runde siger robotten, jeg lavede en fejl. Og du kan bare se, hvad der sker her. Lad os se, om vi kan f\u00e5 dette til at fungere. (25 sekunders pause) S\u00e5 over mange, mange dusin runs, dette er den slags m\u00f8nster, vi finder. S\u00e5 en simpel manipulation, simpel manipulation i robotens talem\u00f8nster \u00e6ndrer, hvordan mennesker interagerer med hinanden. [00:30:25] Og det kr\u00e6ver ikke, jeg mener, det kr\u00e6ver ikke meget at forestille sig, hvordan hele den m\u00e5de, vi designer vores chatbots og alt andet, m\u00e5ske p\u00e5virker ikke kun det Alexa-eksempel, jeg gav dig i starten, hvordan vi behandler hinanden. Menneskerne synes at stole mere p\u00e5 hinanden og have mere sjov i denne situation.<\/p>\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Nu er her stadig, og jeg t\u00e6nker, at dette er det sidste eksperiment, jeg vil vise dig, hvorefter jeg vil afslutte. I et andet eksperiment udviklede vi en ny cyber-fysisk platform til at teste s\u00e5danne sociale og faktisk etiske effekter af simple typer af AI. P\u00e5 grund af arten af kollektive handlingsproblemer kan inddragelsen af AI i menneskelige grupper paradoksalt og utilsigtet undertrykke eksisterende gavnlige sociale normer hos mennesker, s\u00e5som dem der involverer samarbejde og altruism, som vi har udviklet som art. S\u00e5 vi har hundrede tusinde \u00e5rs naturlig selektion, der arbejder p\u00e5 os for at g\u00f8re os i stand til at l\u00f8se kollektive handlingsproblemer. Sp\u00f8rgsm\u00e5let er, hvis vi delegerer noget af den agentur til maskiner, vil vi s\u00e5 miste evnen til at arbejde sammen for at l\u00f8se disse problemer? [00:31:32] Vil vi komme til at stole p\u00e5 disse maskiner, og derved degradere vores medf\u00f8dte evne til at samarbejde og koordinere og skabe og s\u00e5 videre? I dette eksperiment, i samarbejde med Hiro Shirato fra CMU, en anden tidligere kandidatstuderende fra mig, byggede vi en platform, der involverede to sm\u00e5 Raspberry Pi-udstyrede mekaniske k\u00f8ret\u00f8jer, og vi tilsluttede det til noget software, vi har, som g\u00f8r det muligt for os at organisere online eksperimenter i stor skala. S\u00e5 folk var i deres egne hjem, og de fik tildelt en af disse biler, og de k\u00f8rte disse biler mod hinanden.<\/p>\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">og vi havde dem til at spille kyllingespillet. S\u00e5 i kylling, ved du, ligesom, hvem der n\u00e5r til den anden side hurtigst vinder. S\u00e5 du bliver motiveret til ikke at vige for den anden. Men hvis I begge v\u00e6lger ikke at vige, s\u00e5 st\u00f8der I sammen, og I f\u00e5r begge det d\u00e5rligste udbytte. S\u00e5 hvad mennesker ville g\u00f8re i denne situation, hvis du spiller et itereret kyllingespil, er, at du hurtigt ville l\u00e6re at tage skift. Denne gang er det din tur til at k\u00f8re lige igennem, jeg tr\u00e6kker over og lader dig, men n\u00e6ste gang tr\u00e6kker du over og lader mig k\u00f8re lige igennem. [00:32:35] Hvis vi er egoistiske, forts\u00e6tter vi bare med at styrte ind i hinanden, som at \u00f8del\u00e6gge hinanden gang p\u00e5 gang, eller dumt, vi svinger begge af, og ingen f\u00e5r fordelen ved at k\u00f8re lige igennem. S\u00e5 i denne situation her, beslutter den gule bil at tr\u00e6kke over, den bl\u00e5 bil forts\u00e6tter bare uhindret hele vejen til den anden side.<\/p>\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Og vi brugte 300 deltagere og 150 dyader, og de blev betalt afh\u00e6ngigt af, hvor hurtigt de kom til den anden side. Og s\u00e5 tilf\u00f8jede vi noget AI. Vi tilf\u00f8jede automatisk bremsesupport, hvor n\u00e5r du havde en t\u00e6thedsadvarsel, n\u00e5r du kom n\u00e6r den anden bil, bremste den og gav dig en chance for at beslutte, \u00e5h, jeg burde tr\u00e6kke over og lade denne anden fyr komme forbi, eller omvendt. Eller vi tilf\u00f8jede automatisk styringsassistance, som er, i det \u00f8jeblik det n\u00e6rmede sig den anden bil, drejede det bare v\u00e6k, okay? Og vi tilf\u00f8jede en minimal kommunikationsfunktion, hvor folk kunne sige tak, eller noget i den retning. Bare meget minimal kommunikation. Og f\u00f8rst viste vi, at automatisk bremsesupport, hvor bilerne stopper ved en fast afstand f\u00f8r kollisonen, \u00f8gede menneskelig altruisme. [00:33:38] Det vil sige, at give vej til andre, som den gule bil g\u00f8r her. S\u00e5 tilf\u00f8jelsen af en lille automatisk bremsesupport AI gjorde det lettere for mennesker at arbejde sammen og samarbejde i situationen. Derudover hj\u00e6lper det mennesker at kommunikere, hvilket yderligere hj\u00e6lper dem med at lave gensidige indr\u00f8mmelser i den automatiske bremsesituation. P\u00e5 den anden side, automatisk styringsassistance, hvor bilen simpelthen svarede, h\u00e6mmede fuldst\u00e6ndigt fremkomsten af gensidighed mellem folk til fordel for maksimisering af egeninteresse. Folk opgiver bare deres moralske agentur. De gider ikke l\u00e6ngere. De lader bare maskinen gentagne gange dreje v\u00e6k, og de giver op, okay? S\u00e5 alle de medf\u00f8dte etiske evner, som folk havde, er nu blevet fjernet ved tilf\u00f8jelsen af AI i den automatiske styringsbetingelse, men forbedret i den automatiske bremsesituation. Og dette b\u00f8r ogs\u00e5 f\u00e5 dig til at t\u00e6nke. Du b\u00f8r t\u00e6nke, oh my god, hver lille detalje vi g\u00f8r, n\u00e5r vi programmerer disse AI-agenter, kan have gode eller d\u00e5rlige effekter p\u00e5 menneskers naturlige tilb\u00f8jeligheder.<\/p>\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Folkets evne til at samarbejde og tage ture samt handle altruistisk kan atrofere, hvilket f\u00f8rer til d\u00e5rligere kollektive og individuelle resultater i sidste ende. [00:34:46] Og faktisk, kort sagt, kan AI f\u00f8re til en slags moralsk dovenskab. (..) Her er et sidste eksempel p\u00e5 varig forandring efter eksponering for AI i hybride systemer. Og det er ogs\u00e5 et eksempel p\u00e5, hvordan tilstedev\u00e6relsen af AI kan \u00e6ndre menneskelige interaktioner, selv efter at AI ikke l\u00e6ngere er en part i interaktionerne. S\u00e5 i 2016 udviklede DeepMind AlphaGo, og i samme \u00e5r spillede denne AI-agent mod Lee Sedol, den bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige verdensmester fra Korea.<\/p>\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Jeg s\u00e5 kampen. Jeg kan ikke spille Go, men jeg genkender det som et storsl\u00e5et spil. Min s\u00f8n spiller Go. (.) Og jeg heppede virkelig p\u00e5 Lee Sedol. Lee Sedol er som en helt i Korea, ligesom vi ville have, du ved, store idr\u00e6tsfolk p\u00e5 vores Wheaties-kasser og s\u00e5dan noget. Som, hans er p\u00e5 sm\u00e5 nudelpakker og p\u00e5 morgenmadspakker. Jeg synes, det er fantastisk, at en klog n\u00f8rd som mig i Korea bliver set som en vigtig person, okay? S\u00e5 han er meget popul\u00e6r i Korea. Og han kommer ud til den f\u00f8rste kamp, og han er for selvsikker. [00:35:47] Jeg kan se, at han er for selvsikker. Og han taber til maskinen, og s\u00e5 undskylder han over for sine fans. Han siger, jeg er s\u00e5 ked af det. Det er fem spil. Det er bedst ud af tre af fem, som vinder. S\u00e5 spiller han et andet spil, og han taber igen. Og nu bliver han seri\u00f8s. S\u00e5 spiller han et tredje spil, og han taber. Han har tabt konkurrencen.<\/p>\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Og man kunne p\u00e5 en m\u00e5de se publikum, og kommentatorerne undrede sig over maskinens evne til at spille Go, hvilket gjorde disse m\u00e6rkelige og smukke tr\u00e6k, hvoraf nogle senere blev opdaget at v\u00e6re tr\u00e6k, der er blevet spillet, fordi vi har optegnelser, der g\u00e5r tilbage tusinder af \u00e5r med Go-kampe spillet i det kinesiske kejserlige hof. Og de kunne finde, \u00e5h, min Gud, dette er et middelalderligt tr\u00e6k, som maskinen lavede. Vi havde ikke set det i s\u00e5 lang tid.<\/p>\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Og s\u00e5 kommer Lisa Dahl tilbage i den fjerde kamp, og han vinder. (..) Og jeg gr\u00e6d. Jeg var s\u00e5 glad. (..) Fordi han havde maskinen, du ved, han var kommet tilbage for min art, og han havde sl\u00e5et den forbandede maskine. Ligesom, p\u00e5 en heroisk m\u00e5de, jeg kunne ikke forst\u00e5, hvilken hjernekapacitet det m\u00e5 have kr\u00e6vet for Lisa Dahl at g\u00f8re det. [00:36:49] Jeg var ekstatisk p\u00e5 det tidspunkt og s\u00e5 stolt af ham for stadig at pr\u00f8ve, selv efter han havde tabt kampen.<\/p>\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Nu, hvad der er interessant, er, at da Lisa Dahl blev interviewet efterf\u00f8lgende, sagde Lisa Dahl, at hans egen spil\u00e6ndring skete efter kampen. S\u00e5 igen, AI hj\u00e6lper mennesker med at hj\u00e6lpe sig selv, okay? Han \u00e6ndrer, hvordan han spiller p\u00e5 grund af kontakt. Og efterf\u00f8lgende unders\u00f8gelser af andre videnskabsfolk s\u00e5 p\u00e5 professionelle Go-spillere og kiggede p\u00e5 den gennemsnitlige beslutningskvalitet. Der er nogle standarder i Go for at vurdere, hvor god en tr\u00e6k er, og median nyt\u00e6nking, som angiver, hvor us\u00e6dvanlig et tr\u00e6k er. Og de finder ud af, at da AlphaGo besejrer den menneskelige verdensmester i 2016, begynder Go-spillere over hele verden at lave bedre tr\u00e6k, der er mere innovative, okay? S\u00e5 alle menneskene, der spiller Go med hinanden, har \u00e6ndret sig, fordi AlphaGo er blevet tilf\u00f8jet. AI hj\u00e6lper mennesker med at hj\u00e6lpe sig selv. S\u00e5 vi forts\u00e6tter med at bygge videre p\u00e5 vores arbejde for at designe og tilf\u00f8je simple bots til disse og andre situationer involverende sociale dilemmaer og kollektive handlingsproblemer. [00:37:55] Vi ser p\u00e5, hvordan bots kan p\u00e5virke koordinering, samarbejde, kommunikation, kreativitet, tillid, navigation, deling og evakuering. Og i vores laboratorium fokuserer vi ikke p\u00e5 super smart AI, som LLM'er eller AlphaGo, for at erstatte menneskelig kognition, men derimod p\u00e5 dum AI for at supplere menneskelig interaktion. Vi fors\u00f8ger ikke at opfinde super smart AI for at erstatte menneskelig kognition. Vi opfinder dum AI for at supplere menneskelig interaktion. Og vores AI kan tillade at v\u00e6re dum, fordi menneskene er smarte. Vores AI er som platin, der tils\u00e6ttes en organisk kemisk reaktion. Det er bare en katalysator. Alt hvad vi beh\u00f8ver, er katalysatoren til at hj\u00e6lpe en gruppe mennesker til at blive bedre.<\/p>\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">Og selvf\u00f8lgelig er det vigtigt at anerkende, at det omvendte ogs\u00e5 er muligt. Social AI kan bruges til at skade grupper af mennesker. Men vores tilgang tilbyder en r\u00e6kke andre tekniske og konceptuelle fordele. For det f\u00f8rste er disse simple bots forst\u00e5elige og viser derfor klart bredere kr\u00e6fter og muligheder. I mods\u00e6tning til LLM'er, som er en sort boks, og du ikke ved, hvad den laver, kan jeg fort\u00e6lle dig pr\u00e6cist, hvad vores bot laver. [00:38:58] Det er st\u00f8jende. Det faciliterer introduktioner. Det videresender beskeder p\u00e5 denne meget specifikke m\u00e5de. Og for det andet kan vores kontrollerede bot-eksperimenter ogs\u00e5 give indsigt i, hvordan menneskelig adf\u00e6rd ogs\u00e5 kunne \u00e6ndre sig til gavn. Med andre ord kan jeg tage dette fra laboratoriet, og jeg kan l\u00e6re en gruppe mennesker at g\u00f8re, hvad vores bots gjorde. P\u00e5 en m\u00e5de kan du ikke nemt l\u00e6re en gruppe mennesker bare at g\u00f8re, hvad ChachiPT gjorde her. Vi ved ikke, hvad ChachiPT laver, men du ved, hvad de laver i vores situation.<\/p>\n\n<p class=\"wp-block-paragraph\">S\u00e5 jeg vil gerne afslutte, dette er mit sidste slide, med en metafor. Overvej disse to objekter. De er begge lavet af kulstof. Hvis du tager kulstofatomerne og forbinder dem p\u00e5 \u00e9n m\u00e5de, f\u00e5r du grafit, som er bl\u00f8d og m\u00f8rk. Tager du de samme kulstofatomer og forbinder dem p\u00e5 en anden m\u00e5de, f\u00e5r du diamant, som er h\u00e5rd og klar. Og der er to centrale intellektuelle id\u00e9er her. For det f\u00f8rste er disse egenskaber af bl\u00f8dhed og m\u00f8rke samt h\u00e5rdhed og klarhed ikke egenskaber ved kulstofatomerne. De er egenskaber ved samlingen af kulstofatomer. Og for det andet, hvilke egenskaber du f\u00e5r, afh\u00e6nger af, hvordan du forbinder kulstofatomerne med hinanden. Tager du de samme kulstofatomer og forbinder dem p\u00e5 \u00e9n m\u00e5de, f\u00e5r du et s\u00e6t egenskaber. [00:40:01] Forbinder dem p\u00e5 en anden m\u00e5de, f\u00e5r du et helt andet s\u00e6t egenskaber. Tilsvarende p\u00e5virker naturen af vores forbindelser egenskaberne af vores sociale grupper. Det er b\u00e5ndene mellem mennesker, der kan g\u00f8re helheden st\u00f8rre end summen af dens dele. Nye egenskaber, s\u00e5som samarbejde og vold, innovation og produktivitet, tillid og mistillid, sandhed og falskhed, rigdom og fattigdom, sundhed og lykke, kan opst\u00e5 og sprede sig p\u00e5 grund af forbindelserne, p\u00e5 grund af b\u00e5ndene mellem folk, og ikke n\u00f8dvendigvis udelukkende p\u00e5 grund af folkene selv. Faktisk afh\u00e6nger vores oplevelse af verden af strukturen og funktionen af de netv\u00e6rk, der omgiver os, t\u00e6t p\u00e5 og langt v\u00e6k. Og vores art er udviklet til, at det skal v\u00e6re s\u00e5dan. Og det b\u00f8r ikke overraske os, at vi vil reagere p\u00e5 AI i vores midte. Tak skal I have.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"<p>Nicholas Christakis: [00:00:05] Okay, s\u00e5 mennesker er indlejret i sociale netv\u00e6rk, og disse netv\u00e6rk f\u00f8lger meget specifikke matematiske, biologiske og sociale principper. Og i stigende grad tilf\u00f8jer vi kunstig intelligens i form af online agenter og fysiske robotter blandt os, som interagerer med os, som om de var sociale enheder. Og disse typer agenter, som&#8230;<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_kad_blocks_custom_css":"","_kad_blocks_head_custom_js":"","_kad_blocks_body_custom_js":"","_kad_blocks_footer_custom_js":"","_kad_post_transparent":"","_kad_post_title":"","_kad_post_layout":"","_kad_post_sidebar_id":"","_kad_post_content_style":"","_kad_post_vertical_padding":"","_kad_post_feature":"","_kad_post_feature_position":"","_kad_post_header":false,"_kad_post_footer":false,"_kad_post_classname":"","_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false},"categories":[454],"tags":[],"class_list":["post-3302","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-kultur-og-uddannelse"],"taxonomy_info":{"category":[{"value":454,"label":"Kultur &amp; Uddannelse"}]},"featured_image_src_large":false,"author_info":{"display_name":"BoltAdmin","author_link":"https:\/\/bolteuropa.com\/da\/author\/boltadmin\/"},"comment_info":"","category_info":[{"term_id":454,"name":"Kultur &amp; Uddannelse","slug":"kultur-og-uddannelse","term_group":0,"term_taxonomy_id":454,"taxonomy":"category","description":"sprog, historie, uddannelse, medief\u00e6rdigheder, kulturel udveksling, universiteter, initiativer, offentlig filosofi, identitet og medborgerskab","parent":0,"count":2,"filter":"raw","cat_ID":454,"category_count":2,"category_description":"sprog, historie, uddannelse, medief\u00e6rdigheder, kulturel udveksling, universiteter, initiativer, offentlig filosofi, identitet og medborgerskab","cat_name":"Kultur &amp; Uddannelse","category_nicename":"kultur-og-uddannelse","category_parent":0}],"tag_info":false,"jetpack_featured_media_url":"","jetpack_sharing_enabled":true,"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/bolteuropa.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3302","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/bolteuropa.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/bolteuropa.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bolteuropa.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/bolteuropa.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=3302"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/bolteuropa.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/3302\/revisions"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/bolteuropa.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=3302"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/bolteuropa.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=3302"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/bolteuropa.com\/da\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=3302"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}